Ændring i login til eduroam - AU’s trådløse net

AU IT opdaterer universitetets trådløse netværk. Fra d. 15. august kan studerende og ansatte ved AU udelukkende tilgå det trådløse netværk, eduroam, med én type brugernavn.

02.08.2016 | Susan Askøe Lössl

Fra d. 15. aug. kan studerende og medarbejdere ved AU udelukkende logge på AU’s trådløse netværk, eduroam, med følgende brugernavn og password:

Brugernavn:       au<AUID>@uni.au.dk (fx au123456@uni.au.dk)

Password:           Adgangskoden til mit.au.dk og AU webmail  

Man finder sit AUID på mit.au.dk til højre for sit navn.

15 procent af eduroams brugere på AU benytter det korrekte brugernavn. Resten kan allerede nu sætte eduroam op med det korrekte brugernavn. Således vil man undgå at miste forbindelsen til eduroam d. 15. august.  Eduroam skal sættes korrekt op på alle enheder, hvorfra man ønsker at tilgå det trådløse net: Bærbar, tablet og mobil.

Sådan gør du:

  • Kør det lille installationsprogram ’eduroam installer’, som hentes på cat.eduroam.org.
  • Indtast brugernavn og password som beskrevet ovenfor.

Hvis man ikke får rettet sit brugernavn inden d. 15. august vil man, når man forsøger at komme på eduroam, møde en dialogboks, der beder om korrekt brugernavn og password. Når disse er indtastet, vil eduroam igen fungere på enheden.

AU IT udsender infomails d. 4. august til de brugere, der for nylig har logget på eduroam, men ikke har fået rettet brugernavnet. D. 8. august samles op på de sidste brugere, der stadig ikke har reageret, med endnu en reminder pr. mail.

Eduroam.au.dk vil snarligt blive opdateret med vejledninger til problemløsning på forskellige enheder.

Medarbejdere
79466 / i31