Legater til forsknings- og studieophold i USA

Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen tilbyder igen i år det største antal legater til danske studerende, der skal studere i USA på kandidat- eller ph.d.-niveau.

22.12.2016 | Marie Mønsted

Studier i USA
Som en del af vores legater tilbyder vi en række virksomhedslegater på 100.000-150.000 kr. hver, der udbydes gennem Danmark-Amerika Fondet til studier af minimum et akademisk års varighed (8-10 mdr.) på kandidat- eller Ph.d.-niveau.

Disse legater uddeles til studerende med en specifik profil/akademisk baggrund, og vi har legater fra FLSmidth & Co. A/S Gavefond og Weibel Legat, som netop er målrettet studerende på jeres institut.

Legatet fra FLSmidth & Co. A/S Gavefond er målrettet studier i USA indenfor områder relateret til ingeniørstudiet og er på 100.000 kr.

Legatet Weibel Legat på 100.000 kr. er målrettet studerende inden for:

  • Elektronik
  • Software
  • Mekanik

Der kan læses en mere uddybende beskrivelse af studieområderne på vores hjemmeside: http://wemakeithappen.dk/daf-fulbright/

Der kan komme flere virksomhedslegater til inden ansøgningsfristen i marts, så hold øje med vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen til alle vores legater til studier i det akademiske år 2017/2018 er d. 1. marts 2017 kl.12

Man kan læse mere om vores legater, og hvilke kriterier man skal opfylde, samt finde ansøgningsskemaet på vores hjemmeside her: www.wemakeithappen.dk/daf-fulbright/


Klik på de forskellige opslag nedenfor og læs mere.

  • FLSmidth & Co. A/S Gavefond
  • Weibel Legat
  • Legater til studier/forskning i USA
Medarbejdere
79466 / i31